En "ny" gammel gård

Endelig fik vi nøglen til vores "nye" gamle gård.

Tirsdag den 13. maj 2014

Nøglen til "Gården" udleveret.

Endelig fik vi nøglen til vores nye, gamle landsted, "Fælleshave", som ligger i postnummer Bjert. Stedet hedder Agtrupskov.
Efter lidt forhandlinger frem og tilbage, faldt aftalen på plads og stedet blev vores, med officiel overtagelse fra 1. juli 2014. 
Vi fik lov til at komme i gang med huset allerede i maj, da vores renoveringsfase 1, skal være færdig 1. juli 2016.

Renoveringsfase 1 er istandsættelse af stueetagen. Udgravning af gulve, gulvvarme, forsatsvægge med isolering på alle ydermure. Nye indervægge og lofter. Nyt køkken og nyt bad.


Stuehuset set fra den dejlige lukkede have. Det er herfra vi synes huset ser mest "rigtigt" ud.
Fra gårdspladsen. Vi tænker at lukke kvisten, så huset bringes tilbage til oprindeligt udseende.
Vinkelstuen. Skal være stue igen...om noget tid :-)
Her bliver køkken igen, men væggen med døren bliver erstattet af et bord, så der er åbent ind i stuen og man kan sidde på "stuesiden", mens der laves mad.
Kolding Fjord/Agtrupvig. Der er 1,7 km til vigen, hvor man kan kigge over på Skærbækværket.

Den fine stue med udgang til haven. Rummet bliver til soveværelse med udgang til haven.

Entre. Trappen til førstesalen skal gå op her og der skal være dør ind til badeværelset.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar